Yael Pharhi Gravesen2w ago
I går, den 7. oktober, dannede den israelske ambassadørs residens rammen om en smuk, værdig og dybt bevægende mindehøjtidelighed, hvor ambassadør Zvi Tal og hans hustru Irit Tal samlede gæster til markeringen af treårsdagen for den 7. oktober 2023.
Blandt de fremmødte var ambassadører, diplomater, repræsentanter for det israelske og danske jødiske samfund og andre æresgæster. Trods de mange officielle roller i rummet var stemningen først og fremmest menneskelig. Alvoren, sorgen og savnet var mærkbart til stede, men det samme var sammenholdet, værdigheden og viljen til ikke at lade erindringen forsvinde.
Ambassadør Zvi Tal mindede os om, hvor grundlæggende den 7. oktober ændrede Israel og jøder verden over. Ikke alene på grund af de ufattelige tab og gidseltagningen, men fordi selve følelsen af Israel som det sikre hjem for det jødiske folk blev rystet. Han talte om et Israel, der fortsat bærer et dybt nationalt traume, om den enorme civile solidaritet, der voksede frem i katastrofens timer og måneder, og om de udfordringer, Israel fortsat står over for både hjemme og internationalt.
Amit Becher præsident for Israel Bar Association, førte os tilbage til menneskene bag tallene. Til familierne, børnene, de unge på Nova-festivalen og alle dem, hvis fremtid blev taget fra dem. Han talte stærkt om nødvendigheden af retfærdighed og ansvarlighed, men også om Israels ret til at forsvare sine borgere samtidig med, at landet fastholder demokratiet, retsstaten og respekten for menneskeliv. Særligt bevægende var hans ord om forbindelsen mellem Danmark og Israel og hans taknemmelighed over for danskerne, der i 1943 hjalp med at redde danske jøder.
Max Meye formand for Dansk Zionistforbund, satte ord på, hvad den 7. oktober også har betydet for jødisk liv her i Danmark. Han mindede os om, at erindring ikke kun handler om sorg, men også om ansvar: ansvar for at sige fra over for terror og antisemitisme, for at værne om jødisk liv og for at fastholde forskellen mellem legitim kritik af en regering og had til et folk. Hans budskab var samtidig båret af håb: håbet om, at jøder fortsat kan leve åbent og trygt i Danmark, og at Israel en dag igen kan leve uden frygt for terror.
Men denne eftermiddag bestod ikke kun af taler.
Elad Danoch, Chair of the Southern District of the Israel Bar Association, delte et personligt vidnesbyrd, der gav dagen en særlig menneskelig tyngde, og Irit Tals oplæsning af Agam Yosefzons vidnesbyrd fra Nova-festivalen bragte os endnu tættere på de mennesker, hvis liv blev forandret på få minutter den morgen.
Og så var der musikken.
Peter Lodahls fortolkninger af “Eretz Tzvi” og “Den blå anemone” var usædvanligt rørende. I et rum fyldt med så mange ord blev musikken på en måde det sted, hvor ordene kunne få lov til at standse et øjeblik.
Mindehøjtideligheden blev afsluttet med rabbiner Jair Melchiors Kaddish, et stille og stærkt øjeblik til minde om dem, vi mistede.
En særlig tak til Deputy Ambassador Booni Cohavi, som med ro og værdighed førte os gennem dagens program, og til ambassadør Zvi Tal og Irit Tal for at skabe rammen om en mindehøjtidelighed, der gav plads til både sorg, eftertanke, fællesskab og håb.
Tak til alle, der talte, sang, delte deres personlige beretninger og var til stede.
For måske var det stærkeste ved dagen netop dette: at mennesker fra forskellige lande, institutioner og positioner sad sammen i det samme rum og mindedes.
Ikke kun for at se tilbage.
Men for at insistere på, at de mennesker, vi mistede den 7. oktober, ikke bliver reduceret til et tal eller en politisk fodnote.
Vi husker deres navne, deres ansigter og de liv, de levede.
Vi sørger.
Vi glemmer ikke.
Og vi giver ikke slip på håbet.
💙🇮🇱💙 יהי זכרם ברוך
Jeg deler her de tre taler af ambassadør Zvi Tal, Amit Becher og Max Meyer og Irit Tals oplæsning af Agam Yosefzons vidnesbyrd fra Nova-festivalen sammen med nogle billeder fra dagens mindehøjtidelighed.
עו"ד עמית בכר, ראש לשכת עורכי הדין
אלעד דנוך - Elad Danoch
Peter Lodahl - Classical tenor
36 likes · 4 comments · 6 shares
